ALLE MARKEDER I 2020 ER UDSKUDT TIL 2021

ALLE MARKEDER I 2020 ER UDSKUDT TIL 2021

Kære alle FindersKeepers-venner 💖⁠

Jeg (Herle) og resten af vores lille team er så kede af, at vi er nødt til at udskyde de planlagte markeder resten af året 💔  Vi har været i konstant limbo og gjort alt, hvad vi kunne, for at finde på kreative løsninger. Men det nuværende forsamlingsforbud og den øgede smittespredning har gjort det umuligt for os at afholde de resterende FindersKeepers-markeder i 2020.⁠ Derfor bliver de udskudt til 2021.

Vi håber selvfølgelig, at verden er blevet et mere trygt sted at være, når vi nærmer os foråret. Og vi afholder kun markeder, hvis det er forsvarligt. Nederst i det her indlæg finder du de nye (foreløbige) datoer, så du kan skrive dem i kalenderen.

Starten på 9 års iværksætteri og design-drømme

Det er 9 år siden, at jeg (Herle) holdt FindersKeepers marked for allerførste gang. Billedet her 👆🏻 er det første, der er taget af mig til et FindersKeepers. Det var dengang, jeg kun gik i sort tøj og havde Lady Gaga hår. Det var i Korsgadehallen på Nørrebro. I kom 2500 besøgende, og I var 80 stande. Jeg havde ikke sovet hele natten af bar spænding og nervøsitet. Det var starten på 9 års iværksætteri og drømme.⁠

Det har været så sindsygt hårdt, men også det hele værd. ⁠

Jeg har fået så meget hjælp af min familie, mit crew, mine venner, praktikanter, kollegaer og samarbejdspartnere – det er faktisk helt vanvittigt, hvor mange fantastiske mennesker, der har været med til at bære FindersKeepers til det vi er i dag. Uendeligt tak til jer alle 💖⁠

Vi har været i København, Aarhus, Aalborg, Odense og endda en tur i Stockholm. Vi har holdt over 50 markeder med over 5000 forskellige små designere og kreative iværksættere, vi har båret 7000 m bagvæg og taget imod over 250.000 tusinde besøgende. ⁠

I år har været det sværeste år nogensinde. Det er ikke til at bære, hvor mange andre der også står i en hård og meget udfordrende tid. Det har været så svært at navigere i det uforudsigelige kaos, Covid-19 har skabt i den verden og virkelighed, vi alle sammen lever i nu. Det har føltes som et deja-vu, hvor FindersKeepers markederne er slået 9 år tilbage til scratch.

FindersKeepers er startet ud fra min drøm og kæmpe passion om at hjælpe upcoming designere og skabe en platform for dem/jer. Drømmen bliver sat på pause I resten af 2020, men jeg vil blive ved med at kæmpe for FindersKeepers. ⁠

Jeg håber sådan, at verden er et mere trygt sted i 2021, at Covid-19 kommer under kontrol med mindst mulige tab af liv, konsekvenser for menneskers mentale helbred, og uden at for mange virksomheder må dreje nøglen om. ⁠

Vi har i samarbejde med Øksnehallen og Godsbanen fundet nye datoer for 2021. ⁠

Markedsdatoer 2021:

13. – 14. marts 2021 (Godsbanen Aarhus)⁠
29. – 30. maj 2021 (Øksnehallen København)⁠
6. – 7. november 2021 (Øksnehallen København)⁠

Vi har skrevet ud til alle standholder på e-mail, hvis du tilfældigvis ikke har modtaget denne, må du meget gerne kontakte os på [email protected]. ⁠Alle jer der har købt en billet til vores marked, vil kunne bruge billetten til et af vores fremtidige markeder. Hvis du vil have dine penge tilbage, skal du kontakte Billetlugen, og de vil sørge for tilbagebetaling.

Jeg håber, at du vil hjælpe os i denne svære tid, og at du vil komme til et af vores fremtidige markeder, når vi igen alle sammen kan mødes og afholde FindersKeepers igen.

Af hjertet tak for jeres opbakning indtil nu, det betyder alt!

Pas rigtigt godt på dig selv.⁠

Kærlige Hilsner

Herle⁠ ❤️⁠

Ps. Billederne herunder er fra de første markeder, vi afholdt.

 

   

   

   

   

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Designmarked: København 25.-26. maj