Ansøg om stand // København 5.-6. Marts 2022

Nu kan du booke en stand til FindersKeepers Designmarked d. 5.-6. marts.

Vi håber virkelig du har lyst til at være med : )

Vi krydser alt hvad vi kan for at vi ses til FindersKeepers igen efter 2 års pause!

Til FindersKeepers Designmarked i Øksnehallen omdanner vi den smukke bygning til et atmosfærefyldt designmekka midt i Kødbyen. Øksnehallen er centralt beliggende et stenkast fra Hovedbanegården på summende Vesterbro.

Som deltagende designer har du mulighed for at sælge og få feedback på dine produkter gennem direkte kontakt til kunderne, og det er en fantastisk mulighed for at netværke med de andre designere og øvrige professionelle fra branchen, som besøger vores markeder. Derudover promoverer vi markedet overfor designinteresserede forbrugere, presse og professionelle gennem FindersKeepers’ kommunikationskanaler. Det er en rigtig god anledning til at du kan aktivere dine egne kanaler også.

Det er muligt at booke stande i størrelser fra 3x2m (bredde x dybde) indenfor kategorierne BASIC, PLUS og PREMIUM samt diverse tilkøb som bagvægge, borde, stole og strøm.

Standpriser //

Udvægelse //

1. Du sender din ansøgning om en stand.

2. Vi kigger din ansøgning igennem.

3. Vi gennemgår din ansøgning i vores interne jury.  Vi gør vores allerbedste for at lave et fantastisk designmarked med en bred, spændende og inspirerende sammen sætning af stande.

Det er derfor ikke alle, der bliver godkendt. Det kan være vi vurderer at der er for mange stande af samme kategori eller udtryk, det kan også være vi vurderer at dine produkter ikke vil passe ind til vores koncept eller den målgruppe, der besøger markedet, så du ikke vil få en god oplevelse.

Derfor er du først sikret en stand når du har modtaget en bekræftelse på mail. Vi har desværre ikke ressourcerne til at give individuelt feedback.

4. Du får en mail om du er blevet godkendt samt hvilken stand vi kan tilbyde.

Standoversigt //

ØKS BASIC 1 // 3x2m // 1.700 DKK ex. moms
ØKS BASIC 2 // 3x3m // 2.500 DKK ex. moms
ØKS BASIC 3 // 3x4m // 3.300 DKK ex. moms
ØKS BASIC 4 // 3x5m // 4.100 DKK ex. moms
ØKS PLUS 5 // 3x3m // 3.000 DKK ex. moms
ØKS PLUS 6 // 3x4m // 3.800 DKK ex. moms
ØKS PLUS 7 // 3x5m // 4.600 DKK ex. moms
ØKS PREMIUM 8 // 3x5m // 5.100 DKK ex. moms
ØKS PREMIUM 9 // 3x6m // 5.900 DKK ex. moms
ØKS PREMIUM special // Kontakt os for større stande // Pris på forespørgsel
ØKS FREE // 3x2m // GRATIS – OBS! Kræver gyldig indskrivningsbekræftelse på uddannelse/kun 2 stk

Basic stande //

Bacis stande //

  • Gulvplads til en god pris i størrelser fra 3x2m til 3x5m.
  • Én åben side, dvs. at der er naboer/væg på tre af standens sider.
  • Standplacering* afhængigt af markedsdesign og hvordan puslespillet går op.

ØKS BASIC 1 // 3x2m // 1.700 DKK ex. moms
ØKS BASIC 2 // 3x3m // 2.500 DKK ex. moms
ØKS BASIC 3 // 3x4m // 3.300 DKK ex. moms
ØKS BASIC 4 // 3x5m // 4.100 DKK ex. moms

*Du vil få oplyst din standplacering ved din ankomst til markedet.

Plus stande //

PLUS STANDE //

  • Gulvplads i størrelser fra 3x3m til 3x5m.
  • Minimum to åbne sider, dvs. at min. et af standens hjørner er åbne.
  • Standplacering* ud mod to gangområder.

ØKS PLUS 5 // 3x3m // 3.000 DKK ex. moms
ØKS PLUS 6 // 3x4m // 3.800 DKK ex. moms
ØKS PLUS 7 // 3x5m // 4.600 DKK ex. moms

*Du vil få oplyst din standplacering ved din ankomst til markedet.

Premium stande //

PREMIUM STANDE //

  • Gulvplads i størrelser fra 3x5m til 3x6m, eller specialmål.
  • Minimum to åbne sider, dvs. at min. et af standens hjørner er åbne.
  • Garanteret central placering* ud mod de mest trafikkerede områder.

ØKS PREMIUM 8 // 3x5m // 5.100 DKK ex. moms
ØKS PREMIUM 9 // 3x6m // 5.900 DKK ex. moms
ØKS PREMIUM special // Kontakt os for større stande // Pris på forespørgsel

*Du vil få oplyst din standplacering ved din ankomst til markedet.

Free stande & Studierabat

FREE STANDE & STUDIE RABAT //

Hos FindersKeepers ønsker vi at støtte fremtidens designere. Derfor har du som studerende mulighed for at søge om en af de 2 gratis FREE stande (3x2m). Du skal kunne fremvise fremvise gyldig indskrivningsbekræftelse.

Du kan også søge om at få 50% studie rabat på en stand efter eget valg.

Note: rabatten gælder kun standen og ikke eventuelle tilkøb.

Tilkøb //

Udover gulvpladsen tilbyder vi også leje af borde, stole, bagvægge, s-kroge, tøjstativer og strømstik.

Vi anbefaler brugen af bagvægge, da det styrker det visuelle udtryk af en stand. Dette er især relevant for for jer der sælger plakater, tryk, prints m.m. som I har brug for at kunne hænge op. Du må gerne tage egne bagvægge med.

Leje af bagvægge // (højde: 214cm, dybde 18mm)

Bagvægge 2m (640 DKK ex moms)
Bagvægge 3m (840 DKK ex moms)
Bagvægge 4m (1.000 DKK ex moms)
Bagvægge 5m (1.160 DKK ex moms)
Bagvægge 6m (1.320 DKK ex moms)

Leje af strøm //

Strøm 220v (500 DKK ex moms)

Leje af borde og stole //

Bord 80X180cm, 72cm højt (200 DKK ex moms)
Stol (40 DKK ex moms)

Leje af tøjstativ //

Tøjstativ, 155cm højt, 155cm bredt, 56cm dybt (120 DKK ex moms)

Leje af S-kroge til ophæng på bagvægge // 

Et sæt af to s-kroge (20 DKK ex moms)

Spørgsmål & Svar //

HVAD ER INKLUDERET I MIN STAND?

For alle kategorier gælder det, at standlejen udelukkende inkluderer gulvplads – der er ikke stole, borde, strøm eller bagvæg med i grundbeløbet. Du kan dog leje disse som tilkøb til din stand. Vi opfordrer derfor til at leje en bagvæg – særligt for jer, som sælger plakater, print, tryk m.m. vil dette være en absolut fordel.

MÅ JEG TAGE MIT EGET INTERIØR/BAGVÆGGE MED?

Når du booker en stand hos FindersKeepers, er det kun de rå kvadratmeter som er inkluderet. Der er mulighed for at tilkøbe borde, bagvægge og elektricitet. Dette gøres i forbindelse med standbooking. Hvis du ikke ønsker at gøre tilkøb, men medbringe egne installationer er dette også tilladt, vi er dog nødt til at bede om en beskrivelse af eventuelle bagvægge og større interiør. Dette beder vi om, da vi vægter det samlede æstetiske udtryk højt, og da vi altid er nødt til at sikre at stande ikke kommer til at kompromittere hinandens udstillinger.

MÅ JEG DELE MIN STAND MED EN ANDEN DESIGNER?

Ja, det må du gerne, men dette kræver en godkendelse fra FindersKeepers. Er I to designere, der ønsker at dele en stand, skal I sende os en fælles ansøgning, hvor I præsenterer begge brands.

Gode råd

Vi har samlet en række gode råd og tips, som vi anbefaler jer at læse igennem i forbindelse med standbookingen.

GØR NOGET UD AF DIN STAND

Vi anbefaler altid, at du gør noget ud af din stand. Det giver kunderne en bedre oplevelse og gør dit brand mere professionelt. Tænk ikke på din stand som en lille loppebod, men snarere som en lille ‘shop’, hvor du har muligheden for at customize shoppen, så den passer til dit design og visuelle udtryk. Vi har stor erfaring med, at de standholdere, der gør meget ud af deres stande, også sælger bedre.

MEDBRING TØJSTATIVER OG BAGVÆGGE

Hvis du sælger tøj, er det en god idé at medbringe et eller flere tøjstativer. Du må medbringe lige så mange tøjstativer, du vil, bare de kan stå indenfor standens afmærkning. Er du grafiker eller kunstner og sælger billeder, plakater, print og tryk, er det en god idé at have en bagvæg med eller at leje en til formålet. Her kan du hænge dine billeder og illustrationer op i rammer, så de får et færdigt finish og ser mere indbydende ud.

VISITKORT OG INDPAKNING

Det vil være en stor fordel for dig at få lavet et visitkort eller lignende med dine kontaktoplysninger på, som du kan give videre til kunderne. Derudover kan du overveje indpakning, emballage eller poser til dine produkter, som vil give kunderne et godt helhedsindtryk.

BETALING

Husk byttepenge og overvej at downloade mobilappen MobilePay – den gør betalingen hurtig og nem, og gør, at du ikke skal løbe rundt med en masse kontanter på dig hele dagen. Har du andre spørgsmål skal du endelig kontakte os.

FindersKeepers Designmesser er Danmarks største og mest populære designmesser for både forbrugere og professionelle. Fra helt nye og mindre designere til mere etablerede designbrands giver FindersKeepers dig en unik mulighed for at promovere dit brand, sælge dine produkter og skabe direkte kontakt til købestærke og designinteresserede forbrugere, professionelle og andre designkollegaer.

Venue Øksnehallen //

Beliggende et stenkast fra Hovedbanegården midt på summende Vesterbro er Øksnehallen centralt beliggende for markedets gæster. Den smukke hal er 5.000 m2 stor med karakteristiske søjler, der bærer tagkonstruktionen med ovenlys.