Standholder information ArtMaze

Her finder du al information og praktiske oplysninger om FindersKeepers Designmarked på Fabrikken, København. Det er vigtigt, at du læser det hele grundigt igennem.

Har du nogen spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på [email protected]

Vi glæder os til at byde jer velkommen!
FindersKeepers teamet

FÅ MEST UD AF DIN DELTAGELSE

Fik du læst FK_håndbog ? – her giver vi dig vores tips til, hvordan du får det bedste marked fra planlægning og forberedelse til opfølgning.

PRAKTISK INFORMATION

PROMOVERING

Vi gør en kæmpe indsats for at der skal komme en masse dejlige designinteresserede besøgende, både gennem vores sociale medier, i bybilledet og ved direkte invitationer til presse, bloggere, stylister og butikker.

Vi får dog endnu mere ud af det, når alle hjælper med at sprede budskabet. Brug derfor eventet som anledning til at aktivere dine egne kommunikationskanaler og skabe omtale for både dit eget brand og for markedet. Jo flere gæster vi kan tiltrække i fællesskab, jo større succes får du!

UPLOAD AF MATERIALE TIL FINDERSKEEPERS HJEMMESIDE 

For at vi kan få dit brand på vores hjemmeside har vi brug for at du uploader materiale til os her: https://finderskeepers.dk/ansog-om-stand/upload-materiale/

Vi tilbyder også PR-pakker med direkte promovering af dit brand på vores andre kommunikationskanaler, Facebook/Instagram/nyhedsbrev. Kontakt os på [email protected] for at høre nærmere.

PROMOVERING PÅ SOCIALE MEDIER 

Inviter dine kontakter til Facebook-begivenheden og fortæl om jeres deltagelse på Facebook og Instagram – så hjælper du med at øge den online synlighed for både markedet og dit eget brand.

Du finder Facebook-eventet her: https://www.facebook.com/events/665338245401840

På Instagram må du meget gerne tagge os @finderskeepersdk og bruge hashtagget #FINDERSKEEPERSDK – så kan vi nemlig finde dig og tagge din instagram profil.

INVITER KUNDER, NETVÆRK OG FAMILIE

Din deltagelse på FindersKeepers er en fantastisk anledning til at møde dine kunder og dit netværk. Hvis du inviterer bare 10 gæster, og alle andre designere gør det samme, får vi hurtigt hundredvis ekstra gæster!

KRAV TIL DIN STAND

En visuelt appellerende stand tiltrækker flere kunder og får dit brand til at fremstå mere professionelt, samtidig med at det sikrer en en høj standard på markedet. Din stand skal derfor leve op til følgende krav.

GENERELT UDSEENDE

Vi forventer at din stand lever visuelt op til det materiale du har indsendt. Tænk på din stand som en pop-up shop, hvor du tilpasser din ‘butik’ så den er i tråd med dit design og den visuelle oplevelse du ønsker at skabe. Det skal se lækkert ud og må ikke ligne en loppemarkedsbod eller et lagersalg.

STANDSTØRRELSE

Din stand skal kunne være helt indenfor det afmærkede område og må maksimalt være 214cm i højden.

LAGER 

Det er vigtigt at du gør dig tanker om, hvordan du håndterer dit lager. At have papkasser og lignende synligt fremme på din stand ødelægger det visuelle indtryk, gør standen mindre indbydende og kan få den til at fremstå ‘billig’. Så tænk på, hvordan du kan integrere et lager på en måde, hvor det ikke er synligt.

MEDBRAGTE BAGVÆGGE

Af hensyn til placering og brandsikring, skal du give os besked på [email protected] hvis du medbringer egne bagvægge. De skal være solidt byggede og sikkerhedsmæssigt forsvarlige. De skal også være pæne fra alle sider, så eksempelvis bagsiden er pæn og ikke ødelægger udseendet af en eventuel nabostand.

TØJSTATIVER

Hvis du sælger tøj, er det en god ide at medbringe et eller flere tøjstativer. Tøjstativerne skal være pæne og ensfarvede og vi anbefaler ikke at bruge teleskopstativer, som ser billige ud.

BORDE OG STOLE

Vi anbefaler at du tænker mere kreativt og overvejer om der er andre og mere spændende måder at vise dine produkter end på en bord. Brug en dug, hvis bordet ikke i sig selv er en del af udstillingen, og sørg også for at den er nystrøget og går helt ned til gulvet. Har du stole anbefaler vi at du bruger dem så lidt som muligt, da det virker uengagerende for gæsterne.

BANNERE, ROLL-UPS, O.L. 

Generelt tillader vi ikke roll-ups, da vi som oftest syntes de skæmmer det visuelle udtryk. Af sikkerhedsmæssige årsager, skal tekstilophæng (bannere mm.) være brandimprægnerede.

RABATTER

FindersKeepers er ikke et lagersalg. Vi syntes at I som designere fortjener at få fuld pris for jeres varer. Derfor er det heller ikke tilladt at sælge varer til stærkt nedsatte priser. Vi er dog opmærksomme på, at det i en salgsituation kan fungere godt, hvis man kan få kunden til at føle, at vedkommende gør en god handel også på prisen. Det er derfor tilladt at bruge salgsteknikker, som at sælge enkelte varer til nedsat ‘FindersKeepers pris’, at give en særlig ‘FindersKeepers rabat’ (max. 20%) mv.

TILKØB TIL DIN STAND

Har du husket at få bestilt bagvægge, borde, stole, tøjstativer eller strøm? Hvis ikke så kontakt os hurtigst muligt på  [email protected].

Hvis lageret tillader det, kan det i nogle tilfælde være muligt at købe tilkøb ved ankomst.

LEJE AF BAGVÆGGE
Til dette julemarked har vi været heldige at kunne leje nogle høje og flotte bagvægge, som du bl.a. må banke søm i og kan sætte photos, rammer med plakater, folie med logo ect. op på.
Bagvæggene er hvide eller lysegrå og måler ca. 3,85 i breden og er ca. 3,70 i højden.
De er er tykke, så de måler 64 cm i dybden. Dvs. hvis du bestiller bagvæg, så skal du være opmærksom på at din bagvæg vil fylde ca. 32 cm af dybden af din stand. Derudover skal du være opmærksom på der er en fod på bagvæggen, som vil være på din stand.
ANKOMST OG OPSTILLING

Du og din stand skal være HELT klar 30 minutter inden vi åbner dørene. kl. 10.00 lørdag, hvor dørene åbnes for de besøgende. Alle der har købt billet i forsalg kan komme ind lørdag-søndag kl. 10.00.

ADGANGSTIDER FOR OPSTILLING AF STAND
FREDAG 15.00-19.00
LØRDAG 08.00-09.30
SØNDAG 08.00-09.30

Er du ikke ankommet og checket ind senest lørdag kl. 09.30 kan du miste din stand. Vi er nødt til at sikre det overordnede look-and-feel og det kan derfor være nødvendigt at om-arrangere udstillingsområdet ved no-shows. Vi kan da eksempelvis give gulvpladsen til en anden designer.

Udenfor opstillings- og åbningstid vil hallen være aflåst, men der er ingen vagt. Alt hvad du lader blive er på eget ansvar.

Efter markedet lukker har i 1 time til at lukker søndag har i indtil 18.30 til at pakke ned.

ANKOMST

Når du ankommer til markedet, skal du kontakte en fra FindersKeepers teamet, som vil checke dig ind og vise dig hen til din stand. Du vil her få udleveret ét sælgerklistermærke samt et informationsark. 

Check-in findes ved hovedindgangen.

AF- OG PÅLÆSNING 

Omkring Fabrikken og ved Fabrikkens hovedindgang er der en mindre parkeringsplads med mulighed for at kunne parkere under på/aflæsning.

STANDPLACERING

Det er desværre ikke muligt at få oplyst den endelige standplacering inden markedet. Der kan være mange ændringer i de sidste par dage, så vi må allernådigst bede jer vente spændt til selve dagen.

KLARGØRING SØNDAG MORGEN

Der vil være adgang til hallen fra 8:00 søndag, så i kan få fyldt op med nye varer og gjort standen klar. Det er super vigtigt at du og din stand er HELT klar senest 09.30 søndag, hvor dørene åbnes igen.

NEDTAGNING

Du må først påbegynde nedpakning af din stand søndag kl. 17.00, når dørene er blevet lukket, da der også skal tages hensyn til de besøgende, der kommer sidst på dagen.

Du skal have pakket din stand ned senest kl. 18.30. Før du forlader din stand, skal du kontakte en FindersKeepers-medarbejder, som kan tjekke at alt er som det skal være.

TILKØB 

Hvis du har lejet borde, stole mv. skal disse returneres jvf. anvisninger fra markedscrewet.

AFFALD 

Standen skal være fuldstændig ryddet og ALT skrald, bøjler, papir, tøj, papkasser m.m. som kommer fra din stand, skal du samle og smide ud i affaldscontaineren. De skraldespande, der er opstillet indenfor er forbeholdt gæsterne.

Vi forbeholder os ret til at fakturere standholdere der efterlader skrald et rengøringsgebyr på DKK 2,500.

UNDGÅ TYVERI

Det er rigtig vigtigt, at du holder øje med dine ting og ikke lader penge, mobil, pengepung og andre værdigenstande ligge synligt, da det kan friste svage sjæle. FindersKeepers erstatter IKKE dine ting, hvis de bliver stjålet!

Hvis du får noget stjålet, er det vigtigt at du kontakter en medarbejder fra FindersKeepers, så vi kan tage aktion herpå. Du skal selv kontakte politi og evt. forsikringsselskab.

Natten over vil lokalerne være aflåste, for en sikkerheds skyld anbefaler vi dog, at du tager dine mest kostbare ting med dig, når du går hjem. Skulle uheldet være ude og der bliver begået indbrud erstatter FindersKeepers ikke mistede værdier.

MODTAGELSE AF BETALING

Husk at medbringe byttepenge til kunder, som betaler kontant. Vi anbefaler at du overvejer at anvende MobilePay eller investere i en kortlæser som iZettle, så du kan modtage betaling på kreditkort. Hvis du har en webshop kan du også sætte den op så kunderne kan betale online via den.

AFBUD
Vi gør igen opmærksom på fortrydelses- og betalingsbetingelserne, som du accepterede da du sendte din ansøgning:
 
Modtog vi din ansøgning mere end 35 dage før markedet, er der 8 dages fortrydelsesfrist fra vi sender denne bekræftelsesmail. Ansøgte du senere end 35 dage før markedet kan du ikke fortryde.
 
Er du nødsaget til at melde afbud, kan du som udgangspunkt ikke få pengene tilbage, hvis fortrydelsesfristen er overskredet. Vi beder dig i så fald kontakte os med dit afbud, så vi kan undersøge, om det er muligt at afsætte din stand til anden side.
 
Har du fået tildelt en gratis “FREE”-stand gør vi opmærksom på, at der gælder de samme fortrydelsesfrister, som ovenfor. Melder du afbud efter fristen vil du blive opkrævet normalprisen for en tilsvarende stand.

VENUE INFORMATION

Adresse & Kort
Fabrikken for Kunst & Design
Sundholmsvej 46, 2300 København
Parkering

Parkering kan ske ved:

Hørgaarden / 650 pladser / Betaling gennem APCOA eller Easypark
Amagerfælledvej 73
2300 København S

IT Universitetet / 100 pladser /Betaling gennem APCOA eller Easypark
Rued Langgaards Vej 7
2300 København S

Standholderadgang

Adgang sker fra Fabrikkens hovedindgang som du finder ved at følge Sundholmsvej rundt om Fabrikken til du kommer til en lille parkeringsplads.

Om Fabrikken

Beliggende et stenkast fra DR Byen og Amagerbro station er FABRIKKEN for kunst og design. Fabrikken er et gammelt centralvaskeri som idag huser et atelierfællesskab for kunstnere og designere. Den smukke hal er 1.000 m2 stor med karakteristisk loftvinduer, der giver et fantastisk ovenlys.

VI GLÆDER OS! 

Designmarked: København 28. Februar - 01. Marts 2026 Designmarked: Aarhus 11.-12. April 2026