Gode råd

Vi har samlet en række gode råd og tips, som vi anbefaler jer at læse igennem i forbindelse med standbookingen.

GØR NOGET UD AF DIN STAND

Vi anbefaler altid, at du gør noget ud af din stand. Det giver kunderne en bedre oplevelse og gør dit brand mere professionelt. Tænk ikke på din stand som en lille loppebod, men snarere som en lille ‘shop’, hvor du har muligheden for at customize shoppen, så den passer til dit design og visuelle udtryk. Vi har stor erfaring med, at de standholdere, der gør meget ud af deres stande, også sælger bedre.

MEDBRING TØJSTATIVER OG BAGVÆGGE

Hvis du sælger tøj, er det en god idé at medbringe et eller flere tøjstativer. Du må medbringe lige så mange tøjstativer, du vil, bare de kan stå indenfor standens afmærkning. Er du grafiker eller kunstner og sælger billeder, plakater, print og tryk, er det en god idé at have en bagvæg med eller at leje en til formålet. Her kan du hænge dine billeder og illustrationer op i rammer, så de får et færdigt finish og ser mere indbydende ud.

VISITKORT OG INDPAKNING

Det vil være en stor fordel for dig at få lavet et visitkort eller lignende med dine kontaktoplysninger på, som du kan give videre til kunderne. Derudover kan du overveje indpakning, emballage eller poser til dine produkter, som vil give kunderne et godt helhedsindtryk.

BETALING

Husk byttepenge og overvej at downloade mobilappen Mobile Pay – den gør betalingen hurtig og nem, og gør, at du ikke skal løbe rundt med en masse kontanter på dig hele dagen. Har du andre spørgsmål skal du endelig sende en mail.

Designmarked: København 25.-26. maj