18.-19. Maj 2019 //
FindersKeepers Designmarked i Aarhus foregår i den smukke Rå Hal på Godsbanen, lige bag Musikhuset. Vi fylder den flotte hal med en masse talentfulde designere og kreative iværksættere og byder gæster velkommen til en weekend fyldt med godt design!
Som deltagende designer har du mulighed for at sælge og få feedback på dine produkter gennem direkte kontakt til kunderne, og det er en fantastisk mulighed for at netværke med de andre designere og øvrige professionelle fra branchen, som besøger vores markeder. Derudover promoverer vi markedet overfor designinteresserede forbrugere, presse og professionelle gennem FindersKeepers’ kommunikationskanaler og det er samtidig en rigtig god anledning til, at du kan aktivere dine egne.
STANDKATEGORIER //
Det er muligt at booke stande i størrelser fra 2x2m (bredde x dybde) indenfor kategorierne BASIC, PLUS og PREMIUM.
BASIC STANDE //
Med en BASIC stand får du:
- Gulvplads til en god pris i størrelser fra 2x2m til 2x4m.
- Én åben side, dvs. at der er naboer/væg på tre af standens sider.
- Standplacering afhængigt af markedsdesign og hvordan puslespillet går op.
PLUS STANDE //
Med en PLUS stand får du:
- Gulvplads i størrelser fra 2x3m til 2x5m.
- Minimum to åbne sider, dvs. at min. et af standens hjørner er åbne.
- Standplacering ud mod to gangområder.
PREMIUM STANDE //
Med en PREMIUM stand får du:
- Gulvplads i størrelser fra 2x4m til 2x5m, eller specialmål.
- Minimum to åbne sider, dvs. at min. et af standens hjørner er åbne.
- Garanteret central placering ud mod de mest trafikkerede områder.
STANDPLACERING //
Du vil få oplyst din standplacering ved din ankomst til markedet.
FREE STANDE & STUDIERABAT //
Hos FindersKeepers ønsker vi at støtte fremtidens designere. Derfor har du som studerende mulighed for at søge om én af de 2 gratis FREE stande (2x2m). Du skal kunne fremvise fremvise gyldig indskrivningsbekræftelse. Du kan også søge om at få 50% studie rabat på en stand efter eget valg.
Note: rabatten gælder kun standen og ikke eventuelle tilkøb.
STANDTILKØB //
Udover gulvpladsen tilbyder vi også leje af borde, stole, bagvægge, s-kroge, tøjstativer og strømstik.
Vi anbefaler brugen af bagvægge, da det styrker det visuelle udtryk af en stand og især for jer, der sælger plakater, tryk, print mm. som I har brug for at kunne hænge op. Du må gerne tage egne bagvægge med.
PRISER //
Alle priser er ekskl. moms.