Standholder Information ArtMaze

Her finder du alt information og praktiske oplysninger om FindersKeepers Designmarked i Art Maze i København.
Det er vigtigt, at du læser det hele grundigt igennem.

Har du nogen spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på [email protected]

Vi glæder os til at byde jer velkommen!
FindersKeepers teamet

 

Få mest ud af din deltagelse

Har du læst vores FK_håndbog ?
Her giver vi dig vores tips til, hvordan du får det bedste marked fra planlægning og forberedelse til opfølgning. 

 

Praktisk information

Vi gør en kæmpe indsats for at der skal komme en masse dejlige designinteresserede besøgende, både gennem vores sociale medier, i bybilledet og ved direkte invitationer til presse, bloggere, stylister og butikker.

Vi får dog endnu mere ud af det, når alle hjælper med at sprede budskabet. Brug derfor eventet som anledning til at aktivere dine egne kommunikationskanaler og skabe omtale for både dit eget brand og for markedet. Jo flere gæster vi kan tiltrække i fællesskab, jo større succes får du!


Vi vil gerne have muligheden for at vise dit brand på vores hjemmeside. Det kan også være, at dit brand bliver delt på vores sociale medier og i pressemateriale. Vi lægger stor vægt på at opretholde en sammenhængende og æstetisk linje i det visuelle udtryk, der repræsenterer FindersKeepers. Denne strategi hjælper os med at tiltrække så mange designentusiaster som muligt til vores markeder. Selvom vi ikke kan garantere, at alt indsendt materiale bliver delt, gøre vi vores bedste for at dele jeres smukke og inspirerende billeder på vores sociale medier.

Du er velkommen til at uploade billeder (som PNG) eller videoer – det kan være, vi ville bruge dem til at promovere jeres deltagelse i markedet. Husk at navngive dine filer med dit brandnavn, og sørge for at kvaliteten er god (mindste 700×700 pixels). Du er også velkommen til at upload en PDF med en kort tekst, som kan bruges på vores designerside. Upload her.

Vi kan desværre ikke garantere brug af billedmateriale og deling af alle brands.

PROMOVERING PÅ SOCIALE MEDIER 

Et vigtigt indsatsområde for os er vores sociale medier, og her gør det en stor forskel, hvis alle hjælper med at skabe engagement. Derfor sætter vi pris på, at I promoverer jeres deltagelse, så vi kan få flest mulige gæster og mulige kunder til designmarkedet. Inviter dine kontakter til Facebook-begivenheden og fortæl om jeres deltagelse på Facebook og Instagram – så hjælper du med at øge den online synlighed for både markedet og dit eget brand. 

På Instagram må du meget gerne tagge os @finderskeepersdk og bruge hashtagget #FINDERSKEEPERSDK.

Igen, vi kan ikke garantere deling af alle brands på vores kanaler. Promovering er desværre ikke en del af pakken, når man er tildelt en stand på en af vores markeder.

INVITER KUNDER, NETVÆRK OG FAMILIE 

Din deltagelse på FindersKeepers er en fantastisk anledning til at møde dine kunder og dit netværk. Hvis du inviterer bare 10 gæster, og alle andre designere gør det samme, får vi hurtigt hundredvis ekstra gæster! 

En visuelt appellerende stand tiltrækker flere kunder og får dit brand til at fremstå mere professionelt, samtidig med at det sikrer en en høj standard på markedet. Din stand skal derfor leve op til følgende krav.

GENERELT UDSEENDE
Vi forventer at din stand lever visuelt op til det materiale du har indsendt. Tænk på din stand som en pop-up shop, hvor du tilpasser din ‘butik’ så den er i tråd med dit design og den visuelle oplevelse du ønsker at skabe. Det skal se lækkert ud og må ikke ligne en loppemarkedsbod.

STANDSTØRRELSE
Din stand skal kunne være helt indenfor det afmærkede område og må maksimalt være 210cm i højden.

LAGER
Det er vigtigt at du gør dig tanker om, hvordan du håndterer dit lager. At have papkasser og lignende synligt fremme på din stand ødelægger det visuelle indtryk, gør standen mindre indbydende og kan få den til at fremstå ‘billig’. Så tænk på, hvordan du kan integrere et lager på en måde, hvor det ikke er synligt.

MEDBRAGTE BAGVÆGGE
Af hensyn til placering og brandsikring, skal du give os besked på [email protected] hvis du medbringer egne bagvægge. De skal være solidt byggede og sikkerhedsmæssigt forsvarlige, i neutrale farver som sort, hvid, grå eller træ og må max. være 210 cm høje. De skal også være pæne fra alle sider, så eksempelvis bagsiden er pæn og ikke ødelægger udseendet af en eventuel nabostand.

TØJSTATIVER
Hvis du sælger tøj, er det en god ide at medbringe et eller flere tøjstativer. Tøjstativerne skal være pæne og ensfarvede og vi anbefaler ikke at bruge teleskopstativer, som ser billige ud.

BORDE OG STOLE
Vi anbefaler at du tænker mere kreativt og overvejer om der er andre og mere spændende måder at vise dine produkter end på en bord. Brug en dug, hvis bordet ikke i sig selv er en del af udstillingen, og sørg også for at den er nystrøget og går helt ned til gulvet. Har du stole anbefaler vi at du bruger dem så lidt som muligt, da det virker uengagerende for gæsterne.

BANNERE, ROLL-UPS, O.L.
Generelt tillader vi ikke roll-ups, da vi som oftest syntes de skæmmer det visuelle udtryk. Af sikkerhedsmæssige årsager, skal tekstilophæng (bannere mm.) være brandimprægnerede.

Har du husket at få bestilt bagvægge, borde, stole, tøjstativer eller strøm? Hvis ikke så kontakt os hurtigst muligt på [email protected].

Hvis lageret tillader det, kan det i nogle tilfælde være muligt at købe tilkøb ved ankomst.

LEJE AF BAGVÆGGE (højde: 214cm, dybde 18mm)
Vi opfordrer alle, der kommer med grafisk print, illustrationer, billeder og lign. til at anvende bagvægge på deres stand – det fanger købernes interesse i langt højere grad end illustrationer på et fladt bord! Hvis du ikke medbringer dine egne bagvægge, tilbyder vi leje af vores egenproducerede bagvægge som er 210 cm høje og produceret i tyk sort MDF. S-kroge kan sammen med tynd line, kæder, snore el. lign. bruges til at montere eksempelvis rammer, eller du kan anvende elefantsnot. Søm og tegnestifter må ikke anvendes. Klæbesøm må godt bruges. Hallens vægge må ikke bruges til ophæng.

– Bagvægge 2m (660 DKK ex moms)
– Bagvægge 3m (860 DKK ex moms)
– Bagvægge 4m (1.050 DKK ex moms)
– Bagvægge 5m (1.195 DKK ex moms)
– Bagvægge 6m (1.395 DKK ex moms)

Se hvordan du kan style dine bagvægge her 

LEJE AF STRØM
– Strøm 220v (500 DKK ex moms)

LEJE AF BORDE OG STOLE
– Bord 80X180cm, 72cm højt– (200 DKK ex moms)
– Stol (50 DKK ex moms)

LEJE AF TØJSTATIV
– Tøjstativ, 155cm højt, 155cm bredt, 56cm dybt (140 DKK ex moms)

LEJE AF S-KROGE TIL OPHÆNG PÅ BAGVÆGGE
– Et sæt af to s-kroge (30 DKK ex moms) 

Du og din stand skal være HELT klar kl. 10.00 lørdag. Alle der har købt billet i forsalg kan komme ind fra kl. 10.30. Vi gør desuden opmærksom på, at standholder-indgangen lukkes kl. 10.00 lørdag og søndag.

ADGANGSTIDER FOR OPSTILLING AF STAND

FREDAG 15.00-19.00
LØRDAG 08.00-10.15
SØNDAG 09.00-10.15

Er du ikke ankommet og checket ind senest lørdag kl. 10.15, kan du miste din stand. Vi er nødt til at sikre det overordnede look-and-feel og det kan derfor være nødvendigt at om-arrangere udstillingsområdet ved no-shows. Vi kan da eksempelvis give gulvpladsen til en anden designer.

Udenfor opstillings- og åbningstid vil hallen være aflåst, men der er ingen vagt. Alt hvad du lader blive er på eget ansvar.

Efter markedet lukker kl. 17.00 lørdag har du indtil kl. 18.30, hvor du skal være ude.

ANKOMST
Når du ankommer til markedet, skal du kontakte en fra FindersKeepers teamet, som vil checke dig ind og vise dig hen til din stand. Du vil her få udleveret fire sælgers-klistermærker og samt et informationsark. Hvis du har brug for at bemande din stand med mere end to personer, så kontakt en FindersKeepers-medarbejder for at få ekstra klistermærker.

Check-in findes ved hovedindgangen.

AF- OG PÅLÆSNING
Af- og pålæsning er på eget ansvar ved bunden af den store port. Der kan være P-vagter i området, så hjælpe hindanden med at holde øje. Vi anbefaler, at du sørger for der er hele tiden en ved bilen, og aktivitet ved bil hver 4 til 5 minut. Lad ikke din bil stå ulåst eller åben imellem aflæsning. Sørg for at få læsset alt hurtigt, og start ikke på opbygning af stand før alt er læsset ind og køretøj flyttet til parkeringsplads. Vi kan desværre ikke tage ansvar for P-bøder.

Der er en stor rampe op til hallen, så medbring gerne noget med hjul for nemmere transportering ind i Art Maze.

STANDPLACERING
Det er desværre ikke muligt at få oplyst den endelige standplacering inden markedet. Der kan være mange ændringer i de sidste par dage, så vi må allernådigst bede jer vente spændt til selve dagen.

KLARGØRING SØNDAG MORGEN
Der vil være adgang til hallen fra 09.00 søndag, så i kan få fyldt op med nye varer og gjort standen klar. Det er super vigtigt at du og din stand er HELT klar senest 10.30 søndag, hvor dørene åbnes igen.

Du må først påbegynde nedpakning af din stand søndag kl. 17.00, når dørene er blevet lukket, da der også skal tages hensyn til de besøgende, der kommer sidst på dagen.

Du skal have pakket din stand ned senest kl. 18.30. Før du forlader din stand, skal du kontakte en FindersKeepers-medarbejder, som kan tjekke at alt er som det skal være.

TILKØB
Hvis du har lejet borde, stole mv. skal disse returneres jvf. anvisninger fra markedscrewet.

AFFALD
Standen skal være fuldstændig ryddet og ALT skrald, bøjler, papir, tøj, papkasser m.m. som kommer fra din stand, skal du samle og smide ud i affaldscontaineren. De skraldespande, der er opstillet indenfor er forbeholdt gæsterne.

Vi forbeholder os ret til at fakturere standholdere der efterlader skrald et rengøringsgebyr på DKK 2.500.

Det er rigtig vigtigt, at du holder øje med dine ting og ikke lader penge, mobil, pengepung og andre værdigenstande ligge synligt, da det kan friste svage sjæle. FindersKeepers erstatter IKKE dine ting, hvis de bliver stjålet!

Hvis du får noget stjålet, er det vigtigt at du kontakter en medarbejder fra FindersKeepers, så vi kan tage aktion herpå. Du skal selv kontakte politi og evt. forsikringsselskab.

Natten over vil lokalerne være aflåste, for en sikkerheds skyld anbefaler vi dog, at du tager dine mest kostbare ting med dig, når du går hjem. Skulle uheldet være ude og der bliver begået indbrud erstatter FindersKeepers ikke mistede værdier.

Husk at medbringe byttepenge til kunder, som betaler kontant. Vi anbefaler at du overvejer at anvende MobilePay eller investere i en kortlæser som iZettle, så du kan modtage betaling på kreditkort. Hvis du har en webshop kan du også sætte den op så kunderne kan betale online via den.


Vi gør igen opmærksom på fortrydelses- og betalingsbetingelserne, som du accepterede da du sendte din ansøgning:
 
Modtog vi din ansøgning mere end 35 dage før markedet, er der 8 dages fortrydelsesfrist fra vi sender denne bekræftelsesmail. Ansøgte du senere end 35 dage før markedet kan du ikke fortryde.
 
Er du nødsaget til at melde afbud, kan du som udgangspunkt ikke få pengene tilbage, hvis fortrydelsesfristen er overskredet. Vi beder dig i så fald kontakte os med dit afbud, så vi kan undersøge, om det er muligt at afsætte din stand til anden side.
 
Har du fået tildelt en gratis “FREE”-stand gør vi opmærksom på, at der gælder de samme fortrydelsesfrister, som ovenfor. Melder du afbud efter fristen vil du blive opkrævet normalprisen for en tilsvarende stand.

Venue information

Bryggervangen 7, 2100 København Ø

ArtMaze befinder sig i en betalingszone, derfor skal der købes parkeringsbillet på hverdage og lørdag. 

Når du ankommer i bil, er det vigtigt, at du læsser dine ting af og finder en parkeringsplads hurtigst muligt. Du skal flytte bilen, inden du påbegynder opstilling af standen, da der skal være plads til, at de andre standholdere også kan læsse deres ting af.

Nærmeste parkeringsmuligheder er:
– Bryggervangen 
– Bryggervangen P-kælder.

Husk P-billet!

Adgang sker igennem den store port op ad rampen ved ArtMaze:

Ingen tilgængelig beskrivelse.

ArtMaze er Københavns nye og meget imponerende venue. Beliggende i det trendy Klimakvarter tæt på Vibenhus Runddel på Østerbro, er ArtMaze en perle, der skiller sig ud fra mængden. De tidligere rå haller i Automobilhuset er blevet forvandlet til et smukt og rummeligt 2000 m2 stort venue, der er perfekt til enhver type event.

Designmarked: Aarhus 22.-23. November Designmarked: København 15.-16. November