Book en stand

Tusind tak for din interesse i at booke en stand til FindersKeepers – det er vi så glade for! Følg de 3 steps og du vil se hvordan du kan booke en stand til vores markeder.

STOCKHOLM // 1.-2. APRIL 

AFHOLDT

KØBENHAVN // 6.-7. MAJ

AFHOLDT

AARHUS // 3.-4. JUNI

ANSØG NU!

Ofte stillede spørgsmål

Er der en ansøgningsfrist?

Vi vurderer ansøgninger løbende, og der er derfor ikke nogen deadline på ansøgninger til vores markeder. Men vi opfordrer til at søge i så god tid som muligt, da der er et begrænset antal stande på hvert marked.

Jeg har sendt en ansøgning. Hvornår kan jeg forvente at få svar?

Efter du har trykket “ansøg” vil næste side være din bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning til vores marked.

Når vi har modtaget din ansøgning vil du inden d. 28. februar modtage svar på om du er blevet tildelt en stand eller ej. 

Hvis du bliver tildelt en stand, vil du få dage senere modtage en faktura. Denne faktura skal betales inden betalingsfristen, der står på fakturaen.

Når pengene er gået ind på vores konto, vil du modtage en bekræftelsesmail med oplysninger om din standbooking. Her vil der være oplysninger om opstilling og nedtagning af stande samt alle andre praktiske informationer. Det er først, når du har fået denne bekræftelsesmail, at du er sikret en stand.

VIGTIGT – Du er først sikret en stand, når du har modtaget en bekræftigelse på mail.

Det er dit eget ansvar at tjekke op på din betaling, hvis du ikke får nogen bekræftelsesmail senest 14 dage efter du har indsat pengene. Har vi ikke modtaget dine penge inden indbetalingsdatoen, vil din stand kunne gå til den næste i rækken.

Det er ikke muligt at få pengene tilbage, når du først har betalt din stand, men du er meget velkommen til at sælge den videre til en anden. Hvis dette er tilfældet, skal du først underrette os om, hvilken designer, der ønsker at overtage standen, så vores jury kan godkende den nye standholder. 

Må jeg dele min stand med en anden designer?

Ja, det må du gerne, men dette kræver en godkendelse fra FindersKeepers. Er I to designere, der ønsker at dele en stand, skal I sende os en fælles ansøgning, hvor I præsenterer begge brands.

Hvilken type stand kan jeg ansøge om?

FindersKeepers tilbyder tre forskellige standkategorier: DESIGN, SUPER og NEWKEEPER. Det er muligt at booke tre forskellige typer af Super-stande. Denne type er større end almindelige Design-stande og ligger placeret på de mest attraktive steder i hallen.

Super-standene udgør en betydelig del af vores sociale økosystem: De frigiver økonomi og stande til de helt nye og upcoming, som ikke har været med på FindersKeepers før. Det betyder, at der er mulighed for at søge om en billig stand, hvis du er NewKeeper. I NewKeeper-kategorien har vi desuden øremærket et antal gratis stande til de helt små fisk.

Kan jeg leje et bord?

Du kan leje et bord hos os for 200 DKK. Bordet måler 0,80 x 180 cm og inkluderer to stole.

Vi anbefaler altid at gøre noget helt ekstraordinært ud af sin stand, og tænke udover den traditionelle markedsstand hvor der opsættes et bord og to stole.

Kan jeg leje en bagvæg og tøjstativ?

Du kan leje bagvæg hos os. Vores bagvægge er 2,20 meter, 19 mm tykke og produceret i sort MDF. Vi anbefaler alle som ønsker at udstille artworks, prints eller som vil gøre deres stand mere afskærmet, at leje en bagvæg. Det giver et flot æstetisk udtryk og passer godt ind i den visuelle identitet hos FindersKeepers.

Vi udlejer også tøjstativer, dog kun til markedet i København.

Hvad er en NewKeeper-stand og hvem kan ansøge om dette?

En NewKeeper-stand er for de helt små fisk som ikke har deltaget i vores markeder før.

De store Super-stande frigiver økonomi til at vi kan tilbyde billigere stande til mindre fisk. For at komme i betragtning skal du altså ikke have deltaget i vores marked før, og du skal være total up and coming. Lige præcis som vi elsker jer. Du ansøger på samme måde som alle andre, men vælger blot NewKeeper kategorien som de første prioritet i ansøgningsformularen. Vi har altid et få antal NewKeeper-stande som er gratis og øremærket – så skynd dig at ansøge hvis du vil i betragtning.

Hvad er inkluderet i min stand?

For alle kategorier gælder det, at standlejen udelukkende inkluderer gulvplads – der er ikke stole, borde, strøm eller bagvæg med i grundbeløbet. Du kan dog leje disse som tilkøb til din stand. Vi opfordrer derfor til at leje en bagvæg – særligt for jer, som sælger plakater, print, tryk m.m. vil dette være en absolut fordel.

Hvordan fungerer det med sælgerskilte?

Alle stande vil blive opkrævet et depositum på 100 kr. for 2 sælgerskilte – de 100 kr. får du selvfølgelig tilbage, når du afleverer skiltene, inden du forlader markedet.

Hvor mange må være på min/vores stand?

Du kan enten vælge at stå alene i din stand eller dele den med én anden. De to udleverede sælgerskilte gælder til de to samme personer hele weekenden. Dvs. ønsker du, at have flere til at hjælpe dig i din stand over weekenden, så skal du betale en ekstra billet pr.person. Hvis du ønsker flere sælgerskilte kan du ligge 50 kr i depositum, som du får tilbage.

Kan jeg give billetter til kunder, venner og bekendte?

Du har mulighed for at tilkøbe op til 25 billetter som du kan bruge til at invitere venner, familie og kunder. Dette gøres i forbindelse med booking af din stand.

Må jeg tage mit eget interiør/bagvægge med?

Når du booker en stand hos FindersKeepers, er det kun de rå kvadratmeter som er inkluderet. Der er mulighed for at tilkøbe borde, bagvægge og elektricitet. Dette gøres i forbindelse med standbooking.

Hvis du ikke ønsker at gøre tilkøb, men medbringe egne installationer er dette også tilladt, vi er dog nødt til at bede om en beskrivelse af eventuelle bagvægge og større interiør. Dette beder vi om, da vi vægter det samlede æstetiske udtryk højt, og da vi altid er nødt til at sikre at stande ikke kommer til at kompromittere hinandens udstillinger.

Tilmeldingsfrist og afbudsregler

Fra du har modtaget din faktura har du 8 dage, hvor du har mulighed for at melde afbud. Når disse 8 dage er gået er betaling af faktura bindende, om du kan deltage eller ej. 14 dage før markedet er tilmelding og betaling bindende fra det øjeblik du modtager faktura. Dvs. booker du 16 dage før markedet, så har du 2 dage til at melde afbud uden du skal betale.

Det er derfor ikke muligt at få pengene tilbage, når du først har betalt din stand eller når de 8 dages frist er overskredet.

Du er dog meget velkommen til at sælge den videre til en anden. Hvis dette er tilfældet, skal du først underrette os om, hvilken designer, der ønsker at overtage standen, så vores jury kan godkende den nye standholder. Du er også velkommen til at spørge om vi har nogen på ventelisten.

NB! Afbuddet er først noteret, når du har fået en bekræftelse på dit afbud via mail.

Hvor kan jeg finde praktisk information omkring markedet?

Når vi har registreret din indbetaling, vil du modtage en bekræftelsesmail med praktiske oplysninger om din deltagelse. Her vil der være information om opstilling og nedtagning af stand, samt anden praktisk viden. Det er først når du har fået denne bekræftelsesmail, at du er sikret din stand.

Behøver jeg være CVR registreret?

Nej det behøver du ikke – du er mere end velkommen uanset hvad!