By Brown

Mit navn er Emma Brown, og jeg er en ung studerende med en passion for keramik. Jeg kalder mig selv en kreativ iværksætter, men hele min rejse med keramik begyndte på Eriksminde Efterskole i 2016. Morgenrutinen på efterskolen var at gå forbi værkstedet og tjekke, om ovnen var nede i temperatur, før jeg spiste morgenmad.
Eriksminde efterskole

Jeg har altid været kreativ og elsker at skabe ting, som andre også kan glæde sig over. Der er noget særligt ved at forme ler og se det forvandles til smukke, funktionelle hverdags kunstværker. For mig er det bedste at drikke kaffe af en lækker keramikkop, som jeg selv har skabt – det tilføjer lidt ekstra glæde til hverdagen.

Jeg er selv bosat i Aarhus, men har et mini-værksted ude i Egå, hvor der kun lige er plads til en ovn og en drejeskive. Min drøm er at etablere mit eget kreative værksted, et sted hvor alle, uanset erfaring, kan udforske og lære grundteknikkerne inden for keramikken. Jeg ønsker at skabe et inkluderende værksted, hvor man kan lade kreativiteten blomstre og opdage glæden ved at skabe noget helt unikt, som kan holde i mange generationer.

Instagram

Website

Category
Aarhus 13-14 april 2024
Designmarked: Aarhus 16.-17. november