FINDERSFRIENDS: ONYVA X EMILIE STANTON

FINDERSFRIENDS: ONYVA X EMILIE STANTON

Vi har været på besøg hos det helt fantastiske univers på Vesterbro hos Onyva og Emilie Stanton. Onyva håndsyer tøj i de fineste mønstre, og Emilie Stanton laver pynt og dekorationer i silkepapir, glitter og frynser.

De to farverige universer fandt hinanden til FindersKeepers Designmarked i november sidste år, og til forrige designmarked havde Onyva og Emilie Stanton teamet op sammen om en stand.

“Jeg sad helt alene ved min stand til FindersKeepers Designmarked. Så kom Emma hen til mig. Og sagde: “Hej! Jeg kan godt lide det hele. Skal vi være venner?” Emma spurgte også om jeg havde brug for et sted at opbevare alle de her ting. Og det var jeg så klar på. Især fordi min roomie hader glitter. Så rigtig gerne. Og så blev vi venner,” fortæller Emilie, som har været med til FindersKeepers Designmarked flere gange.

Emilie pynter derfor op med glitter og massevis af farver hos Onyva. Og det er den rene slikbutik for øjenene. Med pasteller, tern, blomster, farvede kasser og glitter.

Onyva består af Emma og Mathilde, som netop i aften lancerer deres webshop. Det hele startede med en toilettaske til Emma selv, og via Instagram blev det pludselig til mere end en hobby. 1. marts gik Mathilde og Emma all in og åbnede Onyva Studio på Ny Carlsbergvej. “Nu er vi hernede 80 timer om ugen, og bor faktisk hernede,” forklarer Emma.

“Ja, men selvom det har været hårdt, så er det fede ved det,  at vi virkelig kan se at folk synes det er nice… Det er virkelig gået stærkt. Vi har været enormt heldige, men vi har også lagt sindssygt meget arbejde i det,” tilføjer Mathilde.

Vi er så heldige, at Onyva x Emilie Stanton kommer til FindersKeepers Designmarked i Øksnehallen d. 24.-25. august. Det glæder vi os virkelig meget til! Hold dig opdateret på facebook-eventet her🌈👇🏻

FACEBOOK EVENT

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Designmarked: København 25.-26. maj