FINDERSFRIENDS: TRUE NORTH DESIGNS

FINDERSFRIENDS: TRUE NORTH DESIGNS

True North Designs producerer og udvikler møbler. De sætter stor pris på smukt design og godt håndværk. Men møblerne skal også være funktionelle – og ikke kun have ét formål. De laver nordiske inspirerede møbler til både boligen og arbejdspladsen. Bag brandet er Morten Buus Willer, Martin Colberg & hans kone Britta Colberg. De finder inspiration et helt særligt sted.

“Vores inspiration ligger klart i den klassiske, danske designtradition. Den vil vi meget gerne – nænsomt – være med til at forny. Vi ønsker ikke at skabe nogen designrevolution, men tage det med fra dem før os… Altså den gyldne generation i 50’erne. Den tradition, som de fik etableret for dansk møbeldesign, vil vi gerne bygge videre på. Vi efterstræber at lave møbler, der er tidsløse og ikke tidstypiske”, fortæller Martin Colberg, som er stifter af True North Designs.

“Men i True North er der også den fællesnævner, at alle produkter både skal kunne bruges i hjemmet og på arbejdspladsen. Så spisebordsstolen skal også være konferencestol. Køkkenstolen kan også være en kantinestol. Og spisebordet kan også være konferencebord & kantinebord,” uddyber Martin.

Salonstolen er designet af danske Asger Solberg. Og Pandorastolen har Carsten Buhl tegnet. Begge to på billederne herover. Se flere billeder & priser her.

Hvorfor lige klassisk, dansk design?

“Det har jeg mere fundet med hjertet, end jeg har med tanken. Men noget af det handler helt klart om træet som materiale. At det har fascineret mig. Selvom vi laver 100 stole efter samme mål og samme træ – så er der ikke to der er ens. Det fascinerer mig. Det er et levende materiale. Det er besjælet på en anden måde end plastisk, stål og aluminium”, uddyber Martin Colberg.

Du er så heldig at kunne møde True North Design og deres smukke designs til FindersKeepers Designmarked i Øksnehallen d. 8.-9. juni. Så kan du få lov til at se & mærke, når smukt design & godt håndværk går hånd i hånd.

Hvis du vil se mere til True North Designs og deres univers, kan du følge dem på Instagram her.

 

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Designmarked: København 25.-26. maj