Red Barnet x FindersKeepers

Red Barnet x FindersKeepers

Vi bliver varme om hjertet, når vi tænker på alle de gode stunder, som hører julen til. Men desværre er julen ikke den dejligste tid for alle, og det er derfor vores største juleønske i år at kunne gøre en forskel for nogle af dem, som mangler allermest.

For at opfylde dette juleønske er vi teamet op med Red Barnet, som hjælper børn i Danmark og resten af verden. Vi er fulde af respekt for den store forskel Red Barnet gør for verdens mest udsatte børn, lige fra at give børn i Østafrika mad på tallerkenen til at hjælpe børn fra de dårligst stillede familier i Danmark.

Julemarked i velgørenhedens tegn //

Hvordan skaber vi et julemarked i velgørenhedens tegn, som samtidig også er sjovt og hyggeligt for alle jer skønne mennesker, der besøger markedet? Det var ud fra denne tanke, at idéen til at afholde et fantastisk julebankoevent opstod. Vi har fundet opskriften på verdens bedste julebankoevent, hvor al overskuddet går ubeskåret til Red Barnets arbejde med udsatte børn:

Et magisk telt fyldt med julelys og den bedste julemusik i højttalerne, julesnacks så langt øjet rækker, selskab af din dejlige familie og skønne venner kombineret med muligheden for at vinde de vildeste præmier – bla. en Panton Wire fra Montana, et bord fra Handvärk og en tur til Oslo. Lyder det ikke skønt?

Ved at købe 3 plader for 100 kr. kan du tage del i det hele og samtidig være med til at få vores juleønske til at gå i opfyldelse ❤️

Red Barnets arbejde //

Uden Red Barnets indsats ville mange af verdens børn mangle akuthjælp i form af vand, mad, medicin og beskyttelse i forbindelse med katastrofer og konflikter. Red Barnet “arbejder for at give børn et bedre liv i Danmark og resten af verden; de redder, beskytter og styrker børn og kæmper for, at deres rettigheder bliver overholdt”. I Danmark arbejder Red Barnet for at bekæmpe mobning, vold og seksuelle overgreb, og organisationen arrangerer ferielejre og oplevelser for børn, der er socialt og økonomisk dårligt stillede.

Der er hårdt brug for Red Barnets arbejde, og derfor håber vi, at du vil være med til at støtte op om det gode formål og vores julebankoevent – vi garanterer den skønneste julestemning, og at du tager hjem med en dejlig oplevelse i bagagen.

🎄 Julekram fra Red Barnet og FindersKeepers 🎄

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Designmarked: Aarhus 13.-14. april Designmarked: København 25.-26. maj