Kath & Andersen er skabt af Mads Kath og brødrene Casper og Thomas Andersen. Vi har altid haft en enorm passion for at skabe med vores hænder. Kærligheden faldt tidligt på træ og træhåndværket. Der har altid været noget meget fascinerende ved at se dem, der mestrer kunsten at arbejde i træ for os. Vi har derfor brugt tusindvis af timer på vores værkstedet for at lærer at mestre materialet og alle de kendte teknikker indenfor træfaget. Det første værksted var i baghaven hos Mads’ forældre. Det blev senere udvidet med nyt og større værksted, da vi arvede et komplet snedkeri fra Fanø. Det er blevet helt essentielt for vores designproces, at vi hurtigt kan skabe en prototype og se konceptet i live. I 2021 startede vi virksomheden Kath & Andersen I/S.