Pechuga Tees skaber humoristisk statement tøj med en bæredygtig profil. Med deres første kollektion ’Free The Nipple’ ønsker de at kommentere på den seksuelle objektivisering af kvinders kroppe. Alle deres styles er unisex og henvender sig derfor både til mænd og kvinder.
Kvinderne bag mærket er Hanne og Anna, begge to sygeplejersker og kvinder der har erfaring og et hjerte der banker for bæredygtighed og mennesker. Til FindersKeepers x Nordhavn kan du få fingrene i et stort udvalg af deres tees, og ydermere introducerer de også her deres efterårskollektion af sweatshirts for første gang.